JUNIORTRÆF 21. - 23. juni 2019      TILMELDING-KLIK HER


Kære alle


Så er det igen ved at være tid til årets juniortræf, der som altid afholdes hos
Ulla og Henrik på Bjarupgårdvej 11, Mollerup, 8600 Silkeborg.


Man må ankomme fredag 21. juni fra kl. 10.00, hvorefter vi bruger dagen
på at sætte telte op, hygge og ride skovtur med dem, der har mod på det. 


Der bliver ligesom de foregående år undervisning med 2 lektioner lørdag og 1
lektion søndag formiddag. I år har vi fået Freija Thye til at undervise og føler
os ret priviligerede, for der er god sparring til de lidt større juniorer, som gerne
vil have fif til konkurrenceridning, ligesom hun også kan vejlede i cirkustricks
med hestene. Freija bor her på gården, hun er selv konkurrencerytter, har
redet VM, er dommer, har rejst med Apassionata hesteshowet og underviser
børn og voksne i Danmark og i hele Europa, ligesom hun også tilrider og
træner heste.


Lørdag aften griller vi, har bålaften og der kommer et spændende indslag.
Når vi er færdige med undervisning søndag formiddag spiser vi en dejlig
frokost, og kl. 13.30 er der leg til hest, hvor forældrene plejer at komme og
kigge. Herefter får vi en masse kage, kaffe og saftevand, pakker sammen og
rydder op og gør klar til afgang. 


Under træffet vil der være voksne hjælpere, som altid er klar til at hjælpe, hvis
der er noget, som ungerne ikke selv kan løse. Vi plejer dog altid at være dybt
imponeret over, hvor søde, hjælpsomme og ansvarlige børnene er, og
specielt hvor gode de er til at rydde op efter sig. Vi glæder os altid over, at
man slet ikke kan se, at der har været så mange mennesker, når ungerne er
taget hjem.


Tilmelding foregår via Sporti. Da Gletta gerne vil støtte juniorerne koster det
kun 450 kr. for hele weekenden med mad og undervisning. 


Er der noget i vil spørge om, kan I bare ringe til mig.
Mvh. Ulla Wildt-Andersen, tlf. 21353238.