På tur med Gletta

 

De gode Gletta ridevaner download som PDF

 

Et slag for de gode vaner på Glettas rideture

 

Af Inge Ramsing

Her finder du gode råd om, hvordan vi rider mange sammen på vores ture. Der er stor forskel på at ride et par stykker sammen derhjemme og i en stor flok på turene. Rådene er en blanding af egne erfaringer og god gammel rideskole lærdom. Det er en god idé lige at opfriske rådene inden en ny tursæson.

 

Rådene er inddelt i fire emner:

 

  • Tempoet på turene
  • Turleder og forrytter
  • Skab ro i feltet
  • Trafiksikkerhed for hele feltet
  • Tempoet på turene

 

Er anderledes end derhjemme: Generelt må du indstille dig på, at tempoet på fælles ture ofte vil være noget anderledes, end du er vant til hjemme. Der er færre og kortere repriser med tölt, trav og galop, især hvis det er i bakket terræn med mange smalle skovstier, finurlige sving osv. Det samme gælder jo større feltet er. Et roligt og behersket tempo gør det muligt at holde mere ro på flokken og hurtigere håndtere nogle af de situationer, der opstår, når mange heste er sammen og ekstra meget på dupperne.

Flere hold og tempi: Er der mange deltagere på turen, kan man med fordel lave et hold for ”fræsere”, som det f. eks. er muligt på Katrinedal og Mandø. Her er det vigtigt, at de hurtige rider ud først, så de ikke ånder de mere sindige i nakken og pisker en stemning op. Indtil det er muligt at skille flokken – som f. eks. på diget på Mandø, bør det altid være den rolige fællesnævner, der gælder. Det hurtige hold rider roligt og behersket fra dem, der holder stille, til holdet er så langt fra, at de ikke kan trække resten af flokken med.

Realistisk forestilling om egne evner: Lysten til fart over feltet stiger ikke nødvendigvis proportionalt med rideerfaringen. Det er samtidig vigtigt, at vi hver især møder op med en realistisk forestilling om, hvad man egentlig magter og har kontrol over.

 

Turleder og forrytter

 

Ret dig efter forrytterens anvisninger: Inden afgang er det en god idé, at turleder eller forrytter fortæller. hvordan han eller hun har tænkt sig at lede turen eller sit hold. For eksempel om det koster rødvin at passere ham eller hende, tempoet på turen, passage af særlige lumske steder osv. Alle deltagerne skal rette sig efter turlederen eller forrytterens anvisninger på turen. Det gælder ikke mindst i trafikken, hvor der ikke er plads til rundbordssamtaler om den bedste strategi.

Forrytteren rider forrest og må ikke passeres. Det er forrytteren, der bestemmer farten. Men vedkommende bør selvfølgelig løbende orientere sig om, hvordan den opleves længere ned i geledderne. Forrytteren selv mål indstille sig på, at han eller hun er nødt til at ride langsommere end til hverdag. Det tager ret langt tid at få en stor flok ryttere godt omkring skarpe sving, over jernbanespor gennem låger, ned af bakker osv. Forrytteren må have godt styr på sin hest og være i stand til at holde den, hvis nogle stikker af fra flokken. På den måde kan man forhindre, at alle forsvinder i horisonten ved først givne lejlighed.

Forrytterens hest – eller andres for den sags skyld - hverken kan eller skal bruges som stopklods for vildfarne raketter!

Signalrytter og bagstopper: Afhængig af antallet, f. eks. 12 og derover, er det en god idé at have en ”signalrytter” i midten af feltet, der kan give forrytterens beskeder videre ned i rækken, eller omvendt. Det er også fornuftigt med en rutineret bagstopper, som samler efternølere op og får dem til at følge trop. Hvem der har hvilke roller, aftaler man inden afgang.

 

Skab ro - Hold din plads i rækken

 

I et større felt er tempoet mest behersket lige bag forrytteren, mens der er mest fart på bagerst i feltet. Jo flere heste, jo mere ujævnt er tempoet bagerst i feltet, der kommer til at virke som en harmonika. Hvis man gerne vil have lidt hurtige passager ind i mellem (og man kan holde sin hest), er det derfor en fordel at lægge sig i bagtroppen.

Plads i rækken: En ung eller en meget frisk hest, der skal dysses ned, kan med fordel ligge oppe i forreste del af feltet, hvor der er mest ro på. Men det siger sig selv, at der ikke kan ligge seks heste med særlige behov på pladsen lige bag forrytteren! Så find dig i stedet en plads i rækken og hold dig til den. Jo mindre der byttes pladser i rækken, jo hurtigere falder hestene til ro og indstiller sig på, at de nok skal gå et stykke vej, og det kan betale sig at spare på kræfterne. Den dovne hest bør til gengæld ikke ligge bagerst i feltet. Der taber den nemt modet og giver sig til at sakke bagud.

Slut op i rækken: På turen er det vigtigt at holde trop, så der ikke opstår huller i rækken. Når det går ned af bakke er det ekstra vigtigt, at forrytteren lister ned, og at ALLE slutter tæt op. Ellers risikerer man meget nemt, at en hest giver sig til at løbe ned og trækker de andre med sig ned af bakkerne. Ikke alle heste – og ryttere – har balance og er vant til at klatre.

Rider du på en hest med en behersket trang til arbejde, har du derfor selv et ansvar for ikke at sakke bagud, så flokken gentagne gange skal stoppe op og vente på dig.

Afstand mellem hver hest i feltet: En halv hestelængde i skridt, en hel i trav og tölt, og to i galop. På den måde undgår man, at hesten foran bliver ængstelig for at blive trådt og sparker for at markere og beskytte sine bagkoder, hvilket man dybest set ikke kan fortænke den i. Men det kan gå meget hårdt ud over benene på den rytter, der glemmer at holde afstand eller bruger hesten foran som stopklods!

 

Trafiksikkerhed for hele feltet - Rid i én kolonne i trafikken

 

Skridt på asfalt: Når vi rider i trafikken og generelt på asfaltvej, så rid i én kolonne og så vidt muligt helt ude i græsrabatten. Fart, asfalt og blankslidte sko kan være en uheldig kombination, hvis hesten skrider. Ja husk lige, hvordan det var med dine egne usikre cykelture og bare knæ, der brændte og sved efter nærkontakt med asfalt.

Når feltet skal krydse en trafikeret vej: Når feltet rider langs en vej og skal krydse den, så stop talestrømmen og hør efter! Det foregår sådan, at alle rider i én kolonne i højre side af vejen (= kørsels- og rideretning). På signal fra forrytteren (hæver armen i vejret og råber OVER!) krydser alle straks over vejen på én gang og rider videre på den anden side af vejen nu mod kørsels- og rideretningen, indtil man kan komme ind af den skovvej eller sti, man skal følge. På denne måde tager det – ideelt set – ikke længere tid for 20 heste at krydse vejen, end det ville gøre for en.

Hold flokken samlet: Biler skal nok stoppe for sådan en flok heste! Det værste, der kan ske ved en trafikeret vej, er, at flokken bliver delt. Hvis en hest pludselig bryder ud, fordi den vil over til ”vennerne”, kan den løbe lige ud foran en bil. De er jo flokdyr, så det er os, der skal være forudseende. Derfor SKAL alle ride over en vej på én gang, når forrytteren giver signal.

Hold flokken i bevægelse: Hvis vejen er trafikeret, må flokken fortsætte med at ride, indtil der er et hul, så man kan slippe over. Det er vigtigt at holde flokken samlet og i bevægelse frem for at stå stille og risikere, at en utålmodig hest bryder ud af rækken og bliver ramt af en bil. Vær klar til at reagere straks på signalet om at krydse over.

 

Når man endelig får mulighed for at krydse vejen, kan man ovre på den anden side være nødt til at vende rundt og ride med kørselsretning tilbage til den vej eller sti, man skulle ind af. Bagrytteren bliver for en kort bemærkning forrytter, til man igen kan komme på plads i rækken. Her et godt eksempel på, at træning i kvadrilleridning faktisk kan bruges i konkrete situationer.

Dårlige oversigtsforhold: Skal man krydse vejen et sted, hvor der er dårlige oversigtsforhold, har man på forhånd allieret sig med en rytter, der kan ride tilbage, hvor der er rimelig oversigt og stoppe trafikken, mens en anden rider frem til god oversigt og stopper trafikken foran flokken. Forrytteren får flokken over på en gang, og flokken finder straks på plads i rækken og rider videre på den anden side af vejen. Pointen er, at flokken skal holdes i bevægelse, og at tiden ude på vejen skal være så kort som muligt.

Hensyn til andre: Vi skridter forbi og holder god afstand til biler, fodgængere, cyklister, mountainbikere, hundeluftere, løbere og andre sære fænomener. Viden om, at det er vigtigt at tage hensyn til heste i trafikken er desværre ikke udbredt længere, og vi oplever oftere hensynsløse medtrafikanter. Vi vil ikke selv være hensynsløse over for dem. For i den brede offentlighed vil det altid være os, der ”taber” en sag.

 

GOD GLETTA RIDETUR!

 

Download som PDF