Skip links

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Katrinedal 2020

9 oktober kl. 15:00 - 11 oktober kl. 17:00

Kr 700

Katrinedal 9. – 11. oktober 2020

Vanen tro inviterer Gletta på efterårstur i Katrinedal. Bakke op og ned, Velling Skov, Snabeigelsø, Hundsø, Vrads Sande, omkranset af og iklædt efterårets farver. En dejlig tur for heste og ryttere i alle aldre!

  • Mødested: Katrinedal Vandrerhjem, Vellingvej 53, 8654 Bryrup.
  • Tidspunkt: Fredag d. 9/10 fra kl. 15.00 (ikke før).

FREDAG: er der ridetur på egen hånd og ikke-organiserede ture. Alle medbringer en ret til aftensmaden, som er fælles tag-selv-bord.

LØRDAG: rides i grupper á 8-10 ryttere, afgang kl. 10.00.
Frokosten bliver kørt ud og er inkl. en øl eller vand. Lørdagsturen er ca. 25 km.

SØNDAG: er rideturen lidt kortere og holdene muligvis lidt større. Frokosten spises på vandrerhjemmet, inden vi pakker sammen og tager hjem.

Hesten bør være i god form, da der er mange bakker!

På holdene rides mest trav, tölt og skridt. Der er plads til en galop, for de der har lyst, og hvor terrænet egner sig. Generelt rider vi et moderat til frisk tempo med hensyntagen til hinanden. Den enkelte forrytter afgør tempoet, hvilke veje turen går, om der må overhales osv. Alle skal have en god tur!

Også i år vil vi lave et hold, hvor vi rider en kortere rute, i et yderst moderat tempo. Det er for heste, der unge, ikke er i så god form eller for ryttere, der gerne vil ride roligt.

Indkvartering for heste og mennesker

Hestene overnatter på fællesfold, og du kan opstille separatfold, hvis du selv medbringer hegn og pæle. Alle skal medbringe hø eller wrap til hestenes fælles fornøjelse.

Rytterne overnatter på vandrerhjemmet i rum med 4-6 senge. Du kan få dobbeltværelse for 200 kr. ekstra (pr. værelse) – hvis du er hurtig. Der er dyner og puder, men du skal selv medbringe sengelinned.

Alle hjælper til: Der er ikke betjening på vandrerhjemmet, så alle må regne med at få en lille praktisk tjans i løbet af weekenden. Vi hjælpes ad med fælles oprydning, og du  bedes feje eller støvsuge dit værelse inden afrejse.

Ting du må og ikke må på Katrinedalturen: Du må gerne tage hensyn til skovvejene og nyde synet af de smukke søer, vi passerer på turen. Du må ikke ride ud i søerne, eller ride ned til søbredderne. Du må ikke have hund med på vandrehjemmet, eller fodre med hø på vandrehjemmets gårdsplads.

Tilmelding foregår fra 15. august til d. 30. september 2020 (eller så længe der er pladser) på SPORTI.dk.
Deltagerantallet er begrænset til 50. Skulle der blive ledige pladser, vil der være mulighed for at deltage som supperytter.

Vi glæder os til at se nye som gamle deltagere på denne tur.

HUSKELISTE:

  • Hest i god form, der er MANGE bakker
  • Sengelinned
  • Drikkevarer, vin, vand, øl
  • Mad til fredag aften
  • Kraftfoder til hesten
  • Wrap eller hø til at lægge ud på foldene
  • Evt. hegn og pæle til separatfold
TILMELD

Tempo:

Vi rider i hold á 8-10 deltagere for enhver smag: Turbohold, middeltempo tölt og trav og et roligt hold med kortere rute. Lørdagsturen er normalt ca. 25 km. Du melder dig på hold, når du kommer.

Har du spørgsmål?

Ring til: Karl Højbjerg: 29 84 75 39 – Charlotte Hallstrøm: 86 83 63 50 – Marianne Høj Andersen: 22 31 19 58 – Ole Nygaard 23 45 49 04 – Rikke Oppermann: 61 67 82 59.

Priser:

Grundpris pr. deltager: 700 kr., som dækker foldleje, 2 x overnatning, lørdag: morgenmad, frokost og aftensmad, søndag: morgenmad og frokost). Dobbeltværelse (ekstra): 200 kr.

Detaljer

Start:
9 oktober kl. 15:00
Slut:
11 oktober kl. 17:00
Pris:
Kr 700