I Gletta er noget af det allerbedste at mødes og ride sammen og vi er gode til at snakke sammen om tempo, finde ind i rækken, få en god rytme på og sammen få en super ridetur.
Se nedenstående som en række gode råd om, hvordan vi alle får fantastiske og sikre rideture. Oprindelig lavet af Inge Ramsing, drøftet og tilsluttet på bestyrelsesmøde november 2021
Der er stor forskel på at ride et par stykker sammen derhjemme og i en stor flok på turene. Vores råd er en blanding af egne erfaringer, hvad vi gerne vil støtte som gode Gletta ridevaner og god gammel rideskole lærdom. Det er en god idé lige at opfriske rådene inden en ny tursæson.
God læselyst!
Rådene er inddelt i fire emner:
Tempoet på turene
Turleder og forrytter
Skab ro i feltet
Trafiksikkerhed for hele feltet
Tempoet på turene
Er anderledes end derhjemme: Generelt må du indstille dig på, at tempoet på fælles ture ofte vil være noget anderledes, end du er vant til hjemme. Der er færre og kortere repriser med tölt, trav og galop, især hvis det er i bakket terræn med mange smalle skovstier, finurlige sving osv. Det samme gælder jo større feltet er.
Et roligt og behersket tempo, især i starten, gør det muligt at holde mere ro på flokken og hurtigere håndtere nogle af de situationer, der opstår, når mange heste er sammen og ekstra meget på dupperne.
Flere hold og tempi: Er der mange deltagere på turen, plejer vi at dele op i hold med forskelligt tempo fra ”et hurtigt hold” til et ”Ole-hold” (hvor der rides i roligt tempo, men gerne i tølt m.v.).
Hvis alle rider samme rute, er det vigtigt, at de hurtige rider ud først, så de ikke ånder de mere sindige i nakken og pisker en stemning op. Det hurtige hold rider roligt og behersket fra dem, der holder stille, til holdet er så langt fra, at de ikke kan trække resten af flokken med.
Realistisk forestilling om egne evner: Lysten til fart over feltet stiger ikke nødvendigvis proportionalt med rideerfaringen. Det er samtidig vigtigt, at vi hver især møder op med en realistisk forestilling om, hvad man egentlig magter og har kontrol over, og er opmærksom på, hvilke krav, den enkelte tur stiller til hestenes form, turens tempo og udfordringer m.v. Er du i tvivl, så snak gerne med dem, der står for turen, inden du melder dig til.
Turleder og forrytter
Ret dig efter forrytterens anvisninger: Inden afgang er det en god idé at I afstemmer forventningerne med afsæt i, at turleder eller forrytter fortæller. hvordan han eller hun har tænkt sig at lede turen eller sit hold. For eksempel om det koster rødvin at passere ham eller hende, tempoet på turen, passage af særlige lumske steder osv.
Alle deltagerne skal rette sig efter turlederen eller forrytterens anvisninger på turen. Det gælder ikke mindst i trafikken, hvor der ikke er plads til rundbordssamtaler om den bedste strategi.
Forrytteren: Det er forrytteren, der bestemmer farten, men vedkommende bør selvfølgelig løbende orientere sig om, hvordan den opleves længere ned i geledderne.
Forrytteren selv må indstille sig på, at han eller hun er nødt til at ride langsommere end til hverdag. Det tager ret langt tid at få en stor flok ryttere godt omkring skarpe sving, over jernbanespor, gennem låger, ned af bakker osv.
Forrytteren må have godt styr på sin hest og være i stand til at holde den, hvis en eller flere ved et uheld måtte stikke af fra flokken. På den måde kan man forhindre, at alle forsvinder i horisonten ved først givne lejlighed.
Forrytterens hest – eller andres for den sags skyld – hverken kan eller skal bruges som stopklods for vildfarne raketter.
Signalrytter og bagstopper: Afhængig af antallet, f. eks. 12 og derover, er det en god idé at have en ”signalrytter” i midten af feltet, der kan give forrytterens beskeder videre ned i rækken, eller omvendt.
Det er også fornuftigt med en rutineret bagstopper, som samler efternølere op og får dem til at følge trop. Hvem der har hvilke roller, aftaler man inden afgang.
Find dit ”sted” i gruppen – på dagen
I nogle klubber er det en vigtig regel at man holder sin plads i rækken. Det er ikke en Gletta-regel, for vi oplever, at vores heste kan svinge i dagsformen, så det nogle gange giver mening at flytte sig undervejs. Det plejer vi at finde ud af helt af sig selv.
I et større felt er tempoet mest behersket lige bag forrytteren, mens der er mest fart på bagerst i feltet. Jo flere heste, jo mere ujævnt er tempoet bagerst i feltet, der kommer til at virke som en harmonika. Hvis man gerne vil have lidt hurtige passager ind i mellem (og man kan holde sin hest), er det derfor en fordel at lægge sig i bagtroppen.
En ung eller en meget frisk hest, der skal dysses ned, kan med fordel ligge oppe i forreste del af feltet, hvor der er mest ro på. Men det siger sig selv, at der ikke kan ligge seks heste med særlige behov på pladsen lige bag forrytteren! Snak om det – måske det giver mening at bytte lidt undervejs, så flere får muligheden for at ligge i det rolige for-felt.
Den dovne hest bør til gengæld ikke ligge bagerst i feltet. Der taber den nemt modet og giver sig til at sakke bagud.
Slut op i rækken: På turen er det vigtigt at holde trop, så der ikke opstår huller i rækken. Når det går ned af bakke, er det ekstra vigtigt, at forrytteren lister ned, og at ALLE slutter tæt op. Ellers risikerer man meget nemt, at en hest giver sig til at løbe ned og trækker de andre med sig ned af bakkerne. Ikke alle heste – og ryttere – har balance og er vant til at klatre.
Rider du på en hest med en behersket trang til arbejde, har du derfor selv et ansvar for ikke at sakke bagud, så flokken gentagne gange skal stoppe op og vente på dig. Det er vigtig for at alle får en god oplevelse, at hestene er ’fit’ for den tur, der skal rides.
Hold en fornuftig afstand til den forangående hest, så man ikke risikerer at ride op i hinanden.
Hvis man har en hest, der kan finde på at sparke, bør man ride bagerst – og samtidig binde en rød sløjfe i halen.
I trafikken
Skridt på asfalt: Når vi rider i trafikken og generelt på asfaltvej, så rid i én kolonne og så vidt muligt helt ude i græsrabatten. Fart, asfalt og blankslidte sko kan være en uheldig kombination, hvis hesten skrider ud.
Når feltet skal krydse en trafikeret vej: Når feltet rider langs en vej og skal krydse den, så stop talestrømmen og hør efter! Det foregår sådan, at alle rider i én kolonne i højre side af vejen (= kørsels- og rideretning). På signal fra forrytteren (hæver armen i vejret og råber OVER!) krydser alle straks over vejen på én gang og rider videre på den anden side af vejen nu mod kørsels- og rideretningen, indtil man kan komme ind af den skovvej eller sti, man skal følge. På denne måde tager det – ideelt set – ikke længere tid for 20 heste at krydse vejen, end det ville gøre for en.
Hold flokken samlet: Biler skal nok stoppe for sådan en flok heste! Det værste, der kan ske ved en trafikeret vej, er, at flokken bliver delt. Hvis en hest pludselig bryder ud, fordi den vil over til ”vennerne”, kan den løbe lige ud foran en bil. De er jo flokdyr, så det er os, der skal være forudseende.
Hold flokken i bevægelse: Hvis vejen er trafikeret, må flokken fortsætte med at ride, indtil der er et hul, så man kan slippe over. Det er vigtigt at holde flokken samlet og i bevægelse frem for at stå stille og risikere, at en af hestene vender rundt på vejen.
Når man endelig får mulighed for at krydse vejen, kan man ovre på den anden side være nødt til at vende rundt og ride med kørselsretning tilbage til den vej eller sti, man skulle ind af. Bagrytteren bliver for en kort bemærkning forrytter, til man igen kan komme på plads i rækken.
Dårlige oversigtsforhold: Skal man krydse vejen et sted, hvor der er dårlige oversigtsforhold, har man på forhånd allieret sig med en rytter, der kan ride tilbage, hvor der er rimelig oversigt og stoppe trafikken, mens en anden rider frem til god oversigt og stopper trafikken foran flokken. Forrytteren får flokken over på en gang, og flokken finder straks på plads i rækken og rider videre på den anden side af vejen. Pointen er, at flokken skal holdes i bevægelse, og at tiden ude på vejen skal være så kort som muligt.
Hensyn til andre: Vi skridter forbi og holder god afstand til biler, fodgængere, cyklister, mountainbikere, hundeluftere, løbere og andre sære fænomener. Viden om, at det er vigtigt at tage hensyn til heste i trafikken er desværre ikke udbredt længere, og vi oplever oftere hensynsløse medtrafikanter. Vi vil ikke selv være hensynsløse over for dem. For i den brede offentlighed vil det altid være os, der ”taber” en sag.
Skulle din hest komme til at gøde på en cykel- eller gangsti, så stig af og spark klatterne ind til siden. Det medvirker til at vi bevarer et godt ry.
GOD GLETTA RIDETUR!
