Skip links

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Gletta Mesterskaberne 2020

13 september kl. 8:30 - 18:00

Indmarch ved Glettamesterskaberne på Dalgården

Gletta-mesterskaberne 13. september 2020

Dalgården i Them  er rammen om vores mesterskaber, som vi allerbedst kan lide det i Gletta: ”Hård” konkurrence, hygge og hestesjov.
Du kan sagtens være med til stævnet, selvom du ikke har lyst til ”ovalbane-fræs”, men bare gerne vil være med til at lege i Gletta-disciplinerne.

Konkurrencer

Max. deltagerantal er 40 heste.

Du kan både ride tölt- og gangartsklasser for hhv. juniorer og seniorer, og du kan dyste i vores særlige Gletta-discipliner. Du behøver ikke have DI-rytterlicens for at deltage i mesterskaberne, men du skal være aktivt medlem af Gletta, og du kan kun deltage på en renracet islandsk hest.

Tidsplan og startrækkefølge bliver offentliggjort på hjemmesiden www.gletta.dk et par dage, inden mesterskaberne løber af stablen, og den vil være opslået på pladsen.

Tölt- og gangartsklasser:

Du kan deltage i en töltklasse og en gangartsklasse. Du kan vælge mellem Tölt T.8 og T.5 og mellem Firgang 4.5 og 4.3. Som noget nyt har vi klassen “4.3 BYT og RID ukendt hest”.

Vi har hyret særdeles kompetente dommere, der ikke har DI’s dommeruddannelse, men er dygtige til at vurdere rytter og hest. 

Gletta-discipliner:

Du kan deltage i alle de Gletta-discipliner, du har lyst til. Behændighed, 4-gang stafet, Øltølt – og ikke mindst! – Smukkeste gangart. Klasserne bliver bedømt af kompetente –  men også strenge, en anelse uretfærdige (og muligvis bestikkelige) Gletta-dommere.

Ryttermøde for alle

Ryttermøde er kl. 8.30: Vi forventer, at alle ryttere deltager i ryttermødet, hvor I får diverse praktiske oplysninger om konkurrencer, startrækkefølge, ”husregler” på Dalgården osv.

Gletta - Det gyldne piskeris

Det gyldne piskeris

“Det gyldne piskeris” er en meget VIGTIG Gletta-konkurrence. Du møder op lørdag eftermiddag ca. kl. 14.30 og indleverer din drøm af en skøn, sød, fuldfed, cremet, raffineret… kreation af en kage til konkurrencen. Alle er dommere ved det fælles kage- og kaffebord. Uha-uha, hvor vi glæder os! Den kage, der får flest stemmer kåres med den fineste vandrepokal, som er designet og kreeret af keramiker Rikke Oppermann!

Dyb koncentration til Gletta-mesterskabet 2019

Priser

  • Stævnepris voksen: 200 kr.
  • Stævnepris børn/unge under 16 år: 100 kr.
  • Leje af boks: 250 kr.
  • Seperatfold: 100 kr.

Al tilmelding og betaling foregår via Sporti.dk

Alle hjælper til

Vi tildeler alle tilmeldte ryttere en opgave på ”tjanselisten”. Det er praktiske opgaver, som du skal bidrage til, for at vi sammen kan få stævnet til at fungere godt for både deltagere, arrangører og folkene på Dalgården.

Det er tilladt at bytte opgaver indbyrdes, men du er selv ansvarlig for at sikre, at en anden møder op, hvis du er forhindret i din opgave.

Tilskuere og heppekor opfordres ligeledes til at tage en tjans.

IMG_3735

Program

Kl. 8.30: Ryttermøde og orientering om startrækkefølger på opslag

Kl. 9.00 – 12.00: Tölt- og gangartsklasser

Kl. 12.00: Frokost

Kl. 13.00 – 15.00: Finaler Tölt- og gangartsklasser

Kl. 15.00 Fælles kaffe, te og kagebord, vinder af Glettas gyldne piskeris kåres.

Kl. 15.30: Gletta-klasser

Kl. 17.30: Afslutningsparade med præmieoverrækkelser. Kåring af årets Glettamester.

Tidsplan og startrækkefølge – se opslag i ridehallen

FÆLLES OPRYDNING og farvel!

SAMSUNG CSC

Indkvartering til din hest

Sund og rask hest: Vi kræver ingen tro- og loveerklæring på din hest, men vi forventer naturligvis, at din hest er sund og rask, og at den ikke har været i kontakt med heste med smitsom sygdom som minimum de seneste tre uger.

Ved tilmelding skal du HUSKE at angive, om du ønsker:

Fælles fold din hest kan gå gratis på fællesfold som er opdelt for henholdsvis hopper og vallakker, eller

Separatfold (+ 100 kr.), som vi opstiller for dig på forhånd.

Boks inkl. strøelse (+ 250 kr.). De 10 bokse i ridehallen er reserveret til heste med eksem eller andet andet behov for at stå inde. Hingste SKAL stå i boks og har førsteret til bokse. Du  skal selv holde rent i boksene under mesterskaberne, men udmugning efter stævnet er inkluderet i prisen.

Medbring selv hø, foder og spand til din hest.

Vi glæder os til at se dig!

Stævneudvalget: Bente Lauritsen, Marianne Høj Andersen, Poul Pagaard, Sophus Stenild, Ole Nygaard, Charlotte Hallstrøm, Belinda Turner og Maria Munk.

Værd at vide om mad… og lidt praktiske oplysninger

2018_Katrinedal3

Frokostbuffet

Vi medbringer hver især en yndlingret til den fælles mesterlige frokostbuffet. Gletta giver rugbrød og smør. Charlotte sørger for, at maden er klar til frokostpausen. Du afleverer din ret til hende senest kl. 11.45 på bordet med flamingokasser i ridehallen. Bon appetit!

SAMSUNG CSC

Køb og salg

Giv dit bruge heste- og rideudstyr nyt liv! Måske kan andre få glæde af det! Der er igen i år mulighed for at sælge og købe brugt udstyr. Tag udstyret med, sæt et skilt på med navn, mobilnr. og pris.
Du klarer selv salgsarbejdet og scorer hele fortjenesten.

SAMSUNG CSC

Dalgården

Dalgården i Them er Maria Munk og hendes families private hjem. Vi er meget glade for, at vi kan holde Gletta-arrangementer her. Derfor hjælper vi alle til med at rydde op og gå til hånde i bedste Gletta-ånd, så stedet er lige så pænt, når vi forlader det, som da vi kom.

Rikke Oppermann speaker ved Gletta-mesterskaberne 2019.

Spørgsmål

Har du spørgsmål om tilmelding, piskeris, indkvartering osv.?

Læs lige beskrivelsen af stævnet én gang til, før du kontakter Ole 🙂

Ole Nygaard
mail: on7913@gmail.com
mobil: 23 45 49 04.

Arrangør

Ole Nygaard
Telefon:
2345 4904
E-mail:
on7913@gmail.com

Sted

Dalgården
Sepstrupvej 5
Them, 8653