Skip links

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Dollerup

1 maj kl. 10:00 - 16:00

Dollerupturen – lørdag 1. maj 2021

Se den smukke nyudsprungne bøg og det flotte istidslandskab ved Hald Sø syd for Viborg. Turen går gennem Dollerup Bakker, over Stanghede, gennem plantagen til Egedalen, videre til Hald Ege og til Skytteholmen i den anden ende af Hald Sø, hvor vi holder frokostpause.

Efter frokost rider vi til Hald Hovedgård, hvor vi passerer det nye oplevelsescenter ”De 5 Hald’er” og videre over Stanghede og tilbage til Dollerup.

Tempo:

Turen er ca. 25 km. Du kommer godt rundt i området i et tempo, hvor du både kan nå at nyde naturen og det gode Gletta-selskab. På den første del af turen foregår det mest i skridt ad stier, der snørkler sig ind og ud og op og ned. Senere er der mulighed for gode stræk i tölt og trav. Enkelte steder på den sidste del af turen er der mulighed for en galop for dem, der har lyst. Den sidste del af turen foregår igen fortrinsvis i skridt.

Praktiske oplysninger:

Antal: Der kan max. deltage 20 ryttere på denne tur. Skulle der kommer retningslinier fra regering som ikke tillader denne tur, vil den blive aflyst.

Tid: Vi sadler op kl. 10.00, og der er afgang kl. 10.30. Vi er tilbage i Dollerup ca. kl. 16.00.

Medbring madpakke og drikkelse – maden fragtes i bil til frokoststedet, hvor hestene
kommer på fold.

Efter turen er der kaffe og kage ved trailerne, og hestene kan vandes i søen.

Vi glæder os til at se jer!

Frokostpause Dolleruptur

Mødested:

P-pladsen ved sydenden af Hald Sø, Dollerupvej (knap 1 km FØR
Dollerup Mølle – Dollerupvej 184), 8800 Viborg. Når man kommer sydfra til Dollerup, ligger p-pladsen på højre hånd.

Tilmelding:

Senest 26. april 2021 direkte til Inge Ramsing tlf. 40 40 35 15 – husk navn og telefon på alle, du tilmelder.

Detaljer

Dato:
1 maj
Tidspunkt:
10:00 - 16:00

Sted

Hald Sø parkering syd
Dollerupvej 184
Viborg, 8800