Skip links

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Rødhus Klit Camping

28. maj 2021 kl. 15:00 - 30. maj 2021 kl. 16:00

Kr 1.000

Rødhus Klit Camping – 28. – 30. maj 2021

Beskrivelse: Vi bor på Rødhus Klit Camping en naturskønt beliggende plads ved Jammerbugten. Der overnattes i nogle dejlige hytter med plads til seks i hver, to dobbeltsenge og en stor hems. Der er bad og wc i hver hytte. Vi skal være ca. fire i hver hytte. Hvis man ønsker kun at være to i en hytte er det også muligt for lidt extra betaling, da der findes andre og mindre hytter med bad og wc meget tæt på.

Fredag: Vi mødes i løbet af dagen. Hestene kommer på fold; den ligger lige op ad campingpladsen. Der er mulighed for at lave separate folde om ønsket (husk eget hegn). Vi fordeler os i hytterne, der senest er til rådighed fra kl 15. Når alle er ankommet og den friske vesterhavsluft er kommet godt ind i næsen, anretter vi et fælles ta’ selv bord med vores medbragte mad samt drikkevarer. Der bliver selvfølgelig udevejr (jeg kan desværre ikke garantere samme temperaturer som de sidste to år). Vi kan tænde bål og sidde i campingpladsens dejlige aflukkede udeareal med borde og bænke. Har du noget, der skal grilles, klarer vi også det.
Kommer du lidt tidligere fredag, er der tid og mulighed for en lille gå- eller ridetur til stranden (ca. 800m). Der forefindes en campingkøbmand med øl, vin mm. Vi kan også hvis nødvendigt for vejr og vind forsamle os i et fælleshus.

Lørdag: Her serveres morgenmad med div. fra kl. 9. Der sadles op, med heste i go’ form og lidt drikkevarer til turen, så vi kan være klar til afgang ca. kl. 09.30. Vi rider mod nord i samlet flok enten ad stranden eller gennem plantagen ca. 18 km, indtil vi når til et lille hus, hvor hestene kommer på fold, får hvile og vand. Rytterne anretter en af arrangøren en på forhånd forberedt frokost og forsyner sig med øl, vand og vin efter behag. Efter frokost og lidt hvile drager vi hjemover ad strand eller gennem plantagen. Vi deler os måske i flere hold alt efter ønske og temperament mm.
Når vi alle er hjemvendt til hytterne i god behold, er der hyggestund og opladning til middagen, der også er inkluderet i deltagerprisen.

Søndag: Efter morgenmaden rider vi i to hold måske med guide gennem den smukke og næsten urørte Tranum Klitplantage til Ajstrup Strand, holder en lille pause og vender snuden hjemad ad stranden mod campingpladsen. Her er der forberedt til lidt sen frokost. Vi pakker sammen, hytterne rengøres efter aftale, og vi siger på gensyn til næste års ridetur til Rødhus Klit Camping ved Jammerbugten.

Har du lyst til at opleve denne ishestetur (igen) ved Vesterhavet så tøv ikke, der er kun et
begrænset antal pladser.
Pris: Hytteovernatning med fælleshus, guidetur og al forplejning (minus fredag og drikkevarer) ca. ”en tudse”. Frist for tilmelding er den 15. april 2021.

De kærligste ishestehilsner Sophus Stenild (2023 4449). E-mail mariedal@mail.dk.

Denne tur er desværre udsolgt, ønsker du plads på ventelisten, så send en besked til Sophus.

Detaljer

Start:
28. maj 2021 kl. 15:00
Slut:
30. maj 2021 kl. 16:00
Pris:
Kr 1.000

Arrangør

Sophus Stenild
Telefon
2023 4449
E-mail
Mariedal@mail.dk

Sted

Rødhus Klit Camping
Rødhusmindevej 25 Pandrup 9490 + Google Maps
Se Sted hjemmeside